Familie hygge i Byparken

Efter initiativ fra Vaarst og omegns borgerforening og i samarbejde med Aalborg kommune, gennemgik byens gamle park en tiltrængt reetablering.

Det lille kvadratiske areal midt i byen er nu omdannet til et hyggeligt fællesområde med frugthave, udendørs grill/bålplads med tilhørende bord/bænkesæt samt en solhave til de varme sommerdage.

Byparken er åben for alle og benyttes flittigt af byens unge, familier og cyklister på gennemrejse.