Hjem
Kontakt
Info
Kalender
Visionen for Vaarst er klar
I Aalborg Kommune er Vaarst noget af det tætteste, man kommer på muligheden for at bo på landet og dog i en bymæssig sammenhæng. Den landskabelige beliggenhed på randen mellem bakkelandskabet og Lindenborg Ådal er med til at gøre Vaarst til et attraktivt sted at bo. Vaarst skal danne rammen om varierede muligheder for at bygge nye boliger tilpasset livets forskellige faser. Der skal være lejeboliger til enlige og ældre, andelsboliger til unge familier og seniorer. Ejerboliger med stor variation – parcelhuse, tæt-lave boliger, jordbrugsparceller og skovparceller i den nye ”Vaarst Vesterskov”. Fremtidens Vaarst er en landsby på ca. 600 indbyggere. Der er øget aktivitet på stadion, klubhuset er udvidet, og ”Vaarst Landsbybad” opvarmes af overskudsvarme fra kraftvarmeværket. Friskolen har det godt, men lidt trangt. Børnehaven er fyldt til sidste plads, og SPAR købmanden klarer sig godt. Der bygges 4 – 5 boliger om året i de udpegede udbygningsområder, og et par håndværksvirksomheder har slået sig ned i erhvervsområdet. Grusgraven er et unikt rekreativt område med byskoven langs randen mod nord og med udsigt over landskabet mod syd.
I Grusgraven er der plads til 26 boliger i dobbelthuse, andelsboliger og udlejningsboliger. 6 udlejningsboliger er for længst taget i brug. Vestergaards mark mod syd danner rammen om etapedelt byudvikling med parcelhusgrunde tættest ved byen – hver på ca. "1.000 m2" Disse parcelhusgrunde kan byggemodnes uden store omkostninger. Grundene ligger med udsigt mod ådalen. Vaarst Østervang ligger længere mod syd. Her er der plads til at etablere en spændende bebyggelse på landbrugsparceller – måske med et økologisk sigte. Forbilledet kunne være bebyggelsen Vaarst Vestervang, som med 16 familieboliger har skabt et attraktivt bomiljø. På Vaarst Østervang vil f.eks. en gruppe unge familier i fællesskab kunne realisere deres drøm om at bo på landet, have en hest, holde høns mv.Ved Vaarst Engvej udstykker Aalborg kommune individuelle landbrugsparceller. Her kan den enkelte få mulighed for at realisere drømmen om ”jord under neglene” på parceller på op til 5.000 m2 Vaarst Vesterskov byder på en udvidelse af skovområdet i Vaarst. Det giver god beskyttelse af grundvandet og mulighed for forskellige boformer i skoven. Der kunne f.eks. være tale om et ”skov-bofællesskab” med mindre træhuse omkring en lysning i skoven. Men der vil også være mulighed for individuelle skovboliger på selvstændige skovparceller.Der vil naturligvis blive stillet visse krav til bygningsmaterialer - måske kun træhuse - og miljørigtig pasning af grunden.
Brugsen der blev SPAR Efter 100 års jubilæet i Vaarst Brugsforening blev den dygtige brugsuddeler headhuntet af FDB. Herefter gik det den gale vej. Fra at være en særdeles velkonsolideret LokalBrugs blev økonomien stadig ringere. Kassekreditten var væk. Ny likviditet måtte fremskaffes. Byens borgere stod sammen og lagde små 200.000 kr. på bordet. Det holdt dog ikke længe. En ny bestyrelse kunne notere sig et økonomisk morads og måtte efter flere redningsforsøg melde lukning.Bygningen og inventar måtte reddes, således at andre løsninger kunne komme på banen. Vaarst Landsby Invest blev født, og på få dage var der indskudt ikke mindre end 300.000 kr. – tilstrækkeligt til at erhverve bygningen.Initiativ belønnes – eller som det hedder i fodbold: man må opsøge heldet. En frisk SPAR-købmand meldte sig som interesseret i at etablere en butik. Vilkårene var en moderne butiksbygning og en rimelig husleje. Han fik begge dele. Over en forlænget weekend blev der muret, malet, tømret, lappet og sat nye lamper op overalt. I foråret 2009 besluttede købmanden, at han ikke ville have butikken mere af private årsager. Vaarst søger derfor en ny købmand der kan overtage butikken på særdeles attraktive vilkår og med en opbakning der ikke findes lige.
I H.C. Andersens år er det i sandhed et rigtigt eventyr.Vaarst får Friskole I foråret 1991 besluttede Aalborg byråd at lukke Vaarst skole. Forinden var der foregået en indædt kamp for at bevare skolen. Det lykkedes ikke, men en skole skal man have – og en børnehave.Man kom til at lære ting, man ikke havde haft behov for at vide før. Hvordan starter man en skole? En friskole kommer ikke af sig selv. Der kommer ingen god fe, som med et trylleslag bygger skole, skaffer penge og engageret pædagogisk personale. Glæden ved at arbejde for noget, der er godt, bekræfter troen på fællesskabet. En mangfoldighed af evner og kræfter giver et godt fundament til at løfte i flok for børnene og for byen. ”Se vi kunne, fordi vi hjalp hinanden”!Hele landsbyen stod sammen om at skaffe økonomi og husrum. Friskolens venner sled og slæbte. Ved borgerlån og mange frivillige hænders arbejde kom en smuk skolebygning op at stå. Indvielsen fandt sted i 1996. En tilbygning kom til i 2000. Friskolen er forældrenes skole. Det er forældrenes ansvar, at friskolen fungerer, og de har også det økonomiske ansvar for skolens drift. Det er også forældrene, som giver en hånd med, når der skal plantes, males og repareres. Friskolens venner skaffer stadig penge til skolen via loppemarked, julemarked og fastelavn. Også fonde og Initiativudvalget i Vaarst har støttet f.eks. etableringen af en internetcafé. Der er nu 90 børn i Vaarst Friskole og 12 medarbejdere. Der tilbydes pasning og undervisning fra bh. klasse til og med 7. klasse.
Vaarst Vestervang
Man kan aldrig få det hele - og dog! Engang imellem kommer man tæt på. Seksten familier fandt det helt rigtige sted i udkanten af Vaarst med udsigt over Lindenborg Ådal, med en landsby fuld af ”velkommen” og med jord til at holde grise, høns eller gæs. For andelsboligforeningen Vaarst Vestervang er drømmen om at kunne følge solens gang horisonten rundt, et liv tæt på andre samt mådehold med klodens ressourcer blevet virkelighed. Det er et grønt byggeri – med holdning. Fælleshuset har solfangere på hele taget. Affald sorteres i mange fraktioner. Fyret bruger træpiller. Regnvandet opsamles. I 1992 blev bebyggelsen tildelt Aalborg kommunes miljøpris. Det individuelle, det fælles og miljøet har hvert fået sit. At Vaarst Vestervang er nået dertil, kan kun forklares med fællesskabets styrke. For den enkelte giver det ekstra frihed og dermed overskud til egne aktiviteter. Sammen får man styrke til at trække drømmene inden for rækkevidde. De nye beboere i Vaarst har blandet sig – på den gode måde. Børnehaven nød godt af de mange nye børn. Friskolen var aldrig blevet til noget uden. Boldklubben har fået ledere for ungdommen og nogle aktive oldboys. Redningsaktionen for Brugsen havde beboere fra Vaarst Vestervang i førertrøjen.Der er venteliste til Vaarst Vestervang. Men i Vaarst er der plads til et ”Vaarst Østervang” efter samme princip – eller hvad man i fællesskab kan finde sammen om.